1. - De malerier som er til salg i sælgers galleri, skal være malet af sælgeren selv.
Dvs. at sælger og kunstner skal være den samme person.
Overtrædelse af denne regel medfører annullering af sælgers galleri, og han/hun vil modtage et krav om erstatning.
2. - Sælger erklærer sig ved oprettelsen af sin grundprofil, forpligtet
og indforstået med de vilkår og betingelser, procedurer samt anden information, som er fremgår på Maleri - Online.dk.
3. - Sælger anses som inaktiv, såfremt han/hun ikke logger ind på sin profil minimum én gang indenfor 90 dage.
Sælgerens profil vil derfor umiddelbart efter de 90 dage blive sat som inaktiv.
4. - Ved at oprette et galleri på Maleri - Online.dk accepterer du som medlem at afgive sande,
korrekte og aktuelle oplysninger om dig selv. Opgives usande, ukorrekte, uaktuelle (som f.eks. en lukket e-mail konto)
oplysninger, kan Maleri - Online til enhver tid ekskludere sælger.
5. - Sælger må prissætte et maleri til max 3000 kr. pr. stk.
6. - Sælger er forpligtet til at besvare en ordremeddelelse indenfor 72 timer efter modtagelse i sin mailboks.
Overskridelse denne tidsfrist, vil vi forsøge at tage telefonisk kontakt til sælgeren. (gebyr 20 kr.).
Lykkedes dette ikke annulleres købet, og sælgeren modtager en advarsel jvf. pkt. 25/i afsnittet om priser og gebyr.
7. - Sælger skal være bosiddende i Danmark, og være fyldt 18 år.
8. - Sælgeren indestår for at have uindskrænket ejendomsret til de uploadet malerier,
samt at malerierne i enhver henseende er frie og ubehæftede.
Hvis Maleri - Online bliver gjort bekendt med at et maleri er stjålet eller
på anden måde krænker en anden kunstners ophavsret sletter vi brugeren uden varsel, og sagen gives videre til politiet.
9. - Maleri - Online forbeholder sig ret til at slette eller rette i en sælgers profil
såfremt man mener denne person bevidst bryder de gældende vilkår og betingelser på Maleri - Online.dk.
10. - Sælgeren giver ved oprettelse af sin profil på Maleri - Online.dk, Maleri - Online lov til at måtte oplyse
køberen om sælgers navn, adresse, by, postnummer, land, tlf. nr., når køber bestiller et af sælgers malerier.
11. - Ved at oprette sit galleri på Maleri - Online.dk, giver sælger samtidig sit samtykke til at vedkommendes malerier
(de som er uploadet i hans galleri på Maleri-Online.dk)
må benyttes i de programmer, som Maleri-Online har oprettet til købere og sælger på Maleri - Online.dk.
12. - Såfremt det efter handlen må erkendes der er problemer med sælgerens adkomst til værket eller forfalskning,
er denne forpligtet til at tilbagebetale det afregnede provenu.
13. - Sælger accepterer ved oprettelsen af sin profil, at han/hun alene afholder alle omkostninger som måtte opstå hvis maleriet
skulle gå tabt eller beskadiget under transporten, hos sælger, hos/af distributøren af maleriet eller hos køber.
14. - Maleri - Online optræder udelukkende som kontaktled imellem køber og kunstner,
og kan på ingen måde gøres ansvarlig for forhold vedr. salg, køb og levering. Derfor accepterer sælger at friholde Maleri - Online,
og dets medarbejdere fra ethvert ansvar, der måtte opstå som følge af eller i forbindelse med handelen.
15. - Ved udbetaling af sælgers tilgodehavende fra sin konto på Maleri - Online,
skal han/hun oplyse Maleri - Online om sine korrekte bankoplysninger.
Hvis bankoplysningerne er ukorrekte, og dette medfører at overførslen sker til forkert person,
skal sælgeren straks meddele Maleri - Online om dette. Maleri - Online vil forsøge at annullere overførslen.
I så fald pengene ikke kan tilbageføres, hæfter sælgeren selv for tabet pga. de forkert angivne bankoplysninger.
16. - Sælger skal snarest muligt underrette Maleri - Online via mail eller telefon,
hvis han/hun har fået mistanke om at koden til sit galleri/profil på Maleri - Online.dk,
er kommet til en anden persons kendskab, samt hurtigst muligt ændre koden, under linket 'Profil''.
17. - Maleri - Online forbeholder sig ret til at foretage ændringer i regler og betingelser.
Såfremt dette skulle ske vil rettelserne blive annonceret 48 timer før den pågældende ændring er træder i kraft.
18. - Maleri - Online tager forbehold for trykfejl og mangler, samt tilfælde af misbrug eller tekniske fejl,
og kan annullere en handel såfremt dette skulle ske.
19. - Værneting - Enhver tvist, der involverer Maleri - Online, er underlagt dansk ret ved retten i Århus,
Danmark, som første retsinstans, medmindre præceptiv lovgivning tilsiger andet.
Fortrydelsesret
20. - Sælger kan ikke annullere/fortryde salget, når han/hun modtager en ordrebestilling fra køberen.
En overtrædelse af denne regel medfører en advarsel jvf. pkt. 25/i afsnittet om priser og gebyr.
21. - Der ydes ikke fortrydelsesret på køb eller brug af klip,
da det er en serviceydelse som øjeblikkeligt træder i kraft. Klip kan således ikke veksles til penge.
Kontakt imellem køber og sælger
22. - Sælger må ikke udveksle/oplyse nogen former for informationer,
som gør det muligt for køber at identificere sælger. Eksempler på dette er bla. Internet adresse, efternavn,
e-mail adresse, tlf. nr. , udstillinger mm. Dette gælder også en opfordring, fra sælger til køber,
om at finde frem til sælgers private hjemmeside, via søgemaskiner mv.
Dette er ikke tilladt, da alt kontakt og salg SKAL foregå via Maleri - Online.dk.
En overtrædelse af denne regel medfører en advarsel jvf. pkt. 25/i afsnittet om priser og gebyr.
Mail politik
23. - Ved at oprette en grundprofil på Maleri-Online.dk, accepterer du at
modtage e-mails i følgende situationer:
- Hvis der sker vigtige ændringer som har betydning for din profil.
- Når du modtager spørgsmål i din brevkasse.
- Hvis et af dine malerier bliver bestilt.
- Hvis vi har rettelser til din profiltekst eller malerier.
Derudover vil du jævnligt modtage et nyhedsbrev med tips og information fra Maleri-online.
Det udsendes max. én gang om måneden.
Salær og gebyr
24. - Du betaler som sælger 15 % i provision af det/de solgte maleriers samlet pris (inkl. levering).
Der opkræves dog altid et minimums gebyr på 50 kr. uanset maleriets pris.
Dette gælder også i de tilfælde hvor køberen gør brug af sin 14 dages fortrydelsesret eller
købet under andre omstændigheder ikke gennemføres.
Salæret er altid inkl. moms og dækker alle omkostninger ved salget, Salæret fratrækkes ved afregningen til sælger.
25. - Hvis sælger overtræder en regel medfører det en advarsel.
For hver gang sælger modtager en advarsel bliver dennes brugerprofil deaktiveret.
Aktivering af brugerprofil vil først ske efter indbetaling af et gebyr på 75,- kr.
såfremt sælgeren ikke allerede har et indestående på sin konto på Maleri-Online.dk.
Efter modtagelse af mere end to advarsler betragtes sælgeren som utroværdig, og vil derfor blive slettet som bruger.
26. - Hvis sælger ikke besvarer en ordremeddelelse indenfor de 72 timer vil vi forsøge at tage telefonisk kontakt.
For denne ydelse opkræves et gebyr på 20,- kr.
Lykkedes dette ikke, annulleres købet, og sælgeren modtager en advarsel jvf. pkt. 25/i afsnittet om priser og gebyr.
Upload af billeder/malerier til galleri
27. - Billedet af maleriet skal tages med et digitalt kamera, og må ikke fremstå utydeligt.
28. - Det uploadet maleri må på ingen måde være manipuleret.
29. - Der må kun være ét maleri pr. billede.
30. - Billedet skal tages i en ret vinkel på maleriet, så tæt på som muligt,
og med gode lysforhold, som gør at maleriet fremstår som originalt.
31. - Billedet skal have en opløsning på min. 600 pixels, i enten højde eller bredde.
Vi anbefaler dog en opløsning på min. 800x800 pixels.
Hvor høj opløsningen er i pixels,
kan du se ved at højre klikke på det pågældende billede, og derefter vælge punktet "egenskaber".
32. - Billedet må max. fylde 400kb og skal bestå af et af følgende formater: jpg, jpeg, eller png.
33. - Billedet skal være beskåret helt tæt (ind til maleriets kant). Det kan du gøre i programmet PhotoShop, Paint eller lignende.
34. - Dit/dine Maleri/malerier må ikke indeholde pornografiske scener,
racistiske budskaber eller på anden måde nedgøre minoriteter.
35. - Maleri - Online forbeholder sig ret til uden foregående advarsel,
at deaktivere billeder/malerier som man mener, ikke overholder de gældende retningslinjer.
Leveringsbetingelser
36. - Fragt og levering foregår efter den gældende
købs- og salgsprocedure på Maleri - Online.dk, og kan ikke fraviges af hverken køber eller sælger.
37. - Køberen har mulighed for at få maleriet fragtet til sin bopæl.
Pris for fragt samt fragtfirma/distributør bestemmes af sælger, og skal angives ved oprettelsen af det
pågældende maleri/serie.
Køberen kan selv afhente maleriet privat hos sælgeren, såfremt sælgeren har angivet at dette er muligt.
38. - Udgift til fragt (ikke ved afhent selv) tillægges maleriets pris, og betales af køber.
Såfremt sælgeren har oplyst en for billig/lav fragtpris ved maleriet (i forhold til hvad fragtfirmaet kræver)
skal sælgeren selv betale de evt. ekstra omkostninger ved dette.
Køberen skal altså kun betale den fragtudgift som fremgår ved maleriet, ved køberens bestilling af maleriet/serien.
39. - Hvis køber gør brug af sin fortrydelsesret, skal sælger selv afholde de fragt
omkostninger han/hun har haft ved at afsende maleriet til køberen. Køber har ret til at få hele det beløb tilbage,
som han/hun har indbetalt,
men skal selv betale de fragt omkostninger som han/hun får ved at sende maleriet retur til sælgeren.
40. - Det er sælgers ansvar at de bestilte malerier er emballeret forsvarligt.
Han/hun skal alene afholde alle omkostninger som måtte opstå hvis maleriet skulle gå tabt eller beskadiget
under transporten, hos sælger, hos/af distributøren af maleriet eller hos køber.
Maleri-Online kan under ingen omstændigheder gøres ansvarlig for dette.
41. - Sælgeren er forpligtet til at overholde de tidsfrister for levering,
som fremgår af den ordrebestilling han modtager pr. mail fra Maleri - Online.